MY TINDER GUIDE

tinder

Når man sådan er nyudklækket single og virkelig glad for mænd, så er Tinder the place to be. Jeg har umiddelbart let ved at forstå konceptet, og alligevel siger mediet mig overraskende lidt. Jeg har dog lavet en personlig liste (eller reminder) til mig selv, der beskriver kategoriseringen af mænd på Tinder. Fra mit synspunkt, vel at mærke. Billederne har (desværre) ikke så meget med real-life Tinder at gøre, men de er nu meget pæne at se på alligevel.

Mænd, jeg absolut ikke liker på Tinder:
– Mænd fra udkants-Danmark (no hate, tænder bare mere på storbyrotter)
– Mænd, der kysser deres kærester på deres profilbilleder (selv hvis det ikke er din kæreste, mindsker det altså dine scorechancer markant)
– Mænd med profilbilleder af/med deres hunde (hundeejere virker mistænksomt religiøse omkring forholdet til deres kæledyr)
– Ham, jeg sidder overfor i toget (for det er jo bare fucking akavet…)
– Mænd med bankkonti som profilbillede (seriøst? Bare – seriøst!? Hvor billig – eller hå hå, dyr, tror du lige, jeg er?)
– Nik&Jay/Nexus4ever typer (well…udkants-Danmark igen)
– Mænd med profilbilleder af/med børn (jeg ved aldrig, om det er deres egne unger, eller om de bare vil score på at være glade for børn, hvilket også er lidt creepy)
– Mænd med tatoveringer i ansigtet (slap af, rocker-Lars)
– Mænd, der sidder fastspændt i bilen på deres profilbilleder (hvor desperat var du lige for at tage en selfie!?)
– Mænd, der sidder uden sele i bilen på deres profilbillede (seriøst, er det dét bare stedET at tage billeder af sig selv for hankønsvæsener?)
– Alle de seriøst flotte mænd, man får swipet væk i aggressiv overflod af utiltrækkende typer. For når de rigtig flotte så kommer, kan man så ærger sig over at have været så desperat for at afvise alt og alle.

Mænd, jeg liker på Tinder, men som jeg burde holde mig fra:
– Drenge (som er yngre end mig. Grim fetish. Det stopper NU!)
– Mænd med profilbillede taget på Sunday (de tager for meget coke.)
– Ekskærester (av…)
– Gamle flammer fra Næstved (har brændt nallerne alt for tit… Og asken sidder ligesom stadigvæk i kroppen. Det gør lysten desværre også.)
– DJ’s, kunstnere, forfattere, promotere, fotografer, natklubsejere, musikere… (basically alle halvkreative drengerøvstyper, jeg falder for)
– Mænd fra Malmö (distanceproblemer….og KÆMPE sprogbarriere…)
– Mænd, der bærer solbriller på deres profilbilleder (de er seriøst sjældent attraktive uden…)
– Mænd med langt hår og tatoveringer (for de får sgu tilbud nok)
– Modeller (stærkt overvurderede. Men jeg har en åndssvag svaghed alligevel, who doesn’t!?)
– Mine chefer hos Bloggers Delight (selvom de vinder big time)
– Mænd, der alligevel ikke liker mig tilbage (knep jer selv, idioter)

Mænd jeg burde like på Tinder:
– Typer, jeg åbenbart ikke tænder på (men som sikkert kan give mig et godt…og…roligt liv).

 PS. Jeg er ikke fucking god til dét her – havde jeg været det, var jeg ikke endt på Tinder. Jeg tænker bare desværre ikke umiddelbart at “Narcissistisk og selviscenesættende arbejdsnarkoman med forkærlighed for musical, indisk mad og skoindkøb søger stabil partner 25+ med god indtægt, stabilt følelsesliv og formidabel sæd” giver mange hits.

WHY DECEMBER IS SO FUCKING AMAZING

s
Ja, ja – det regner, det er skide koldt, man er bleg, og folk vrisser af én på gaden. Men december er så meget andet end negativitet og dårlige hårdage – og jeg har lavet en lille liste over mine favoritting ved december. I må meget gerne komme med tilføjelser i kommentarfeltet!

1. Varm kakao: Jeg kan drikke varm kakao med flødeskum som et velfungerende, voksent menneske, uden at nogen stiller spørgsmålstegn. 2. Fest: Jeg har en undskyldning for at feste og danse min røv i laser til diverse julefrokoster og selvfølgelig til nytårsaften. 3. Badekar: Der er endvidere en undskyldning for at fylde badekaret med dyre dråber vand og ligge i opløsning indtil badevandet bliver helt koldt. Og JA – jeg har fucking badekar i min nye lejlighed. med LØVEFØDDER. 4. Pakkekalender: Fordi min skønne mor har lavet en pakkekalender til mig med en ny, praktisk, indflyttergave hver dag. I dag fik jeg f.eks. flåede tomater. Not bad! 5. Penge: Jeg har en undskyldning for at bruge penge – både på andre og mig selv – det er jo julegaver, for pokker da. 6. Julemad: Julemad ER og BLIVER fantastisk. Min far laver andesteg på webergrill, brunkartofler og brun sovs, behøver jeg sige mere? Fuck! Mmh! 7. Mad: Generelt set er det skønt at kunne proppe i kæften, hvad man lyster, og ikke rigtig skulle bekymre sig om bikinisæsonen før om et par måneder. 8. Familie og venner: Jeg kan tilbringe tid med mine kæreste, som alle har ferie. Som blogger er det lidt en forbandelse selv at skulle disponere sin tid, fordi alle andre er i skole eller på arbejde, når man har lyst til at hænge med dem – men juleferien er dejlig lang, og specielt kvalitetstid med min familie er vellidt. 9. Yndlingstøj: Jeg kan gemme mig væk i mit yndlingstøj bestående af store striktrøjer og uldbukser. 10. Apropos striktrøjer – så er det heller ikke helt dumt at søde drenge med rodet hår render rundt i strikkede klæder. Gisp… 11. Blogging: Desuden er december måneden hvor min blog har fødselsdag, og jeg mindes derfor om, hvor vildt og stort det hele egentlig er blevet, siden jeg begyndte på dét her. Og det gør mig sgu pissestolt!