Nu fylder jeg snart 24. 24! Det er godt nok vildt, synes jeg. Som 24årig havde min mor allerede været gift med min far i to år, og hun fødte faktisk mig i en alder af 24. Samfundet, normen og mit liv er imidlertid en helt anden snak, og jeg har samlet en liste over udfordringer, oplevelser og tanker omkring midttyverne. Måske nogle af jer kan relatere og supplere listen?

– Jeg kender mig selv bedre. Efter en virkelig hård og svær teenageperiode, har jeg endelig fundet ind til kernen af mig selv, og anerkendt mit værdigrundlag som noget positivt og brugbart. Jeg kan derved bedre træffe gode og sunde beslutninger, der ikke vil presse mig på sigt. Slut med store identitetskriser og teenageoprør.

– Jeg har det fint med mit udseende. Nu er midttyverne ikke det værste sted af befinde sig rent udseendesmæssigt – men jeg er sådan en type, der havde virkelig svært ved at acceptere og stille mig tilfreds med mit udseende i teenageårene. Jeg ønskede at være højere, slankere, have mindre næse og længere hår. Nu går jeg slet ikke med samme utilfredshed, og det skaber ro. Der er lys for enden, tøser!

– Jeg er målrettet. Jeg har altid ville lave alting på én gang, hvilket er ufatteligt svært at sætte ord på som barn, og som også er ret urealistisk som levevej – alligevel er jeg endt et sted, hvor jeg har frihed, plads og mulighed for at leve min drøm. Jeg behøver derfor ikke længere at bekymre mig om, hvor jeg skal henad i livet – jeg er på rette vej.

– Jagten på den perfekte partner. I forlængelse af forrige punkt, så ønsker jeg jo også at finde tosomheden, kærligheden og trygheden, men i midttyverne er man langt mere kræsen, og ved, hvad man skal, og ikke skal gå efter, når det handler om dating.

– Venner og bekendte vokser “ude af takt”. Nogle af mine veninder lever et vildt singleliv, andre er gift med hus og børn. Det gør det svært at forene livet med mine jævnaldrende, at vores liv sommetider skyder i forskellige retninger.

…at Tider i provinsen ikke nødvendigvis handler om, hvem der er et lækkert swipe – men om hvem, der endnu ikke har giftet sig og fået børn.

…folk, der sætter “S” bagpå udenlandske betegnelser i enetal… HVORFOR!? En drinks? Et shots? En sweaters?

…hvorfor jeg ikke er blevet spurgt, om jeg vil medvirke i Vild med Dans. Det må sguda snart være min tur.

…hvor sjovt, det er, at jeg har bedt Siri (på telefonen) kalde mig “Deres højhed”, og at hun derved også automatisk (?) har rettet min mail-navn til samme. Kunder og kollegaer må have fået sig et seriøst godt grin, når der er tikket mails ind fra “Deres højhed”.

…hvordan, det er muligt, stadigvæk at glæde sig SÅ meget til sin fødselsdag, når man fylder 24 næste gang. Og hvordan, det er muligt, at blive skudt til at være 17 den ene dag, og 27 den næste.

…hvordan et stykke tøj kan føles så fucking perfekt, første gang, man har det på – og herefter bare rådner op i skabet. Som om, magien forsvinder. Var det sindssygt sagt? (Tænkt…skrevet…whatever!)

…at man virkelig tiltrækker en anden type mænd, når man har cornrows.

…hvordan man som nyforelsket ingen appetit har, men i sorgtilstand kan spise en hel Rittersport på ti minutter.

…at det egentlig er åndssvagt, så meget jeg nogle gange kan glæde mig til at kunne høre et stykke musik. Altså, sådan, kunne være alene med det og skrue fuldstændig sindssygt højt op.